Gå til hovedindhold
Nyhed

Glædelig nyhed - Nu åbner vi for udendørs besøg.

Besøg skal forinden aftales med en leder.

Kære pårørende

Vi er rigtig glade for at kunne informere om, at I nu har mulighed for at besøge eller gå en lille tur jeres kære.

Alle besøg og gåtur skal aftales med en af nedenstående ledere:

  • Afdeling Nord 1. og 2. sal: Lianne Fabricius-Bjerre, mail: liann@ltk.dk telefon 4597 6105/2922 0361
  • Afdeling Syd, stuen og 1. sal: Birgit Andreasen, mail: biand@ltk.dk telefon 4597 6107/2484 4155
  • Alternativt plejecenterleder Tina Bardrum, tlf. 4597 6101/2922 0330

Der er mulighed for besøg og gåture på hverdage.

Besøgene foregår i Nordhaven, hvor der står borde og stole. Hvis det regner, flytter vi borde og stole ind under udhængene, så besøg stadig kan gennemføres.

I er velkommen til selv at tage kaffe, kopper mm med. I skal selv rydde op og tage affaldet med.

Der vil være 2 besøgs stationer (bord og stol) i Nordhaven. Se vedlagte tegning.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer.

Vi forholder os hele tiden til om besøgene overholder de rammer, der er sat for at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Venlig hilsen

Ledelsen v/ Tina Bardrum

Læs vores generelle udmelding om genåbningen herunder.

Plejecentre - og senere bosteder - åbner for udendørs besøg

Besøg skal forinden aftales med ledelsen

Vi åbner nu for udendørs besøg på vores plejecentre. Gradvis åbning af udendørs besøg på bostederne følger så snart ny bekendtgørelse fra Socialministeriet er vedtaget.

Besøgene skal finde sted under sundhedsforsvarlige forhold og efter på forhånd fastlagte rammer, så sundhedsmyndighedernes retningslinjer for afstand, håndhygiejne og hosteetikette mv. overholdes.

Pårørende skal ved besøget være raske og ikke udvise Covid19-symptomer, ligesom de beboere, der kan få besøg skal være raske og bo på en symptomfri afdeling.

Besøg på plejecentre

Bemærk: For at sikre, at der er plads til beboere og pårørende udenfor og medarbejdere til at hjælpe, kan der forekomme ventetid på begge typer besøg, ligesom de forskellige fysiske rammer på plejecentrene og bostederne kan betyde, at praksis er lidt forskellig fra sted til sted. Ledelsen kan få behov for at prioritere i besøgene efter en vurdering af borgerens psykiske og fysiske tilstand.

Følgende typer besøg igen bliver muligt

Beboer og en pårørende går en lille tur sammen

I mødes ved hovedindgangen. Beboeren følges derhen af en medarbejder. I kan gå en lille tur i nærområdet. Du aftaler med medarbejderen, hvornår beboeren er retur ved hovedindgangen. Du må som pårørende fortsat ikke komme indenfor på plejecentret.

Rammer

Tidspunktet for gåturen aftales forinden med lederen af plejecentret

  • Vi udleverer mundbind til dig som pårørende
  • Der skal vaskes eller sprittes hænder umiddelbart inden og efter gåturen (der står håndsprit ved hovedindgangen)
  • Gåturen skal afpasses efter, hvad den enkelte beboer kan være med til og af en kortere varighed, som aftales med medarbejderen,
  • så der kan planlægges herefter.

Udendørs besøg på plejecentrets terrasse, gårdhave eller fælles udearealer

Mulighed for udendørs besøg på vores udearealer. En medarbejder følger beboeren derud, hvor du har aftalt med stedets leder, at besøget skal ­finde sted. Du mødes med beboer dér – du må fortsat ikke gå gennem de indendørs arealer. Det aftales med medarbejderen, hvornår beboeren skal hjælpes retur indenfor.

Rammer

Tidspunktet for gåturen aftales forinden med lederen af plejecenteret

  • Mødet skal foregå udendørs
  • Til denne type besøg kan der deltage op til to pårørende.
  • Der skal vaskes hænder umiddelbart inden og efter besøget (der stilles håndsprit til rådighed)
  • Besøget kan vare op til 30 minutter og afpasses efter, hvad den enkelte beboer kan være med til
  • Besøget må ikke være generende for andre beboere
  • Under hele besøget skal beboeren og den besøgende holde 2 meters afstand til hinanden 

Find mere information og kontaktinfo på de enkelte plejecentres og bosteders hjemmesider, som løbende bliver opdateret.