Informationsbilag
Når du, som ny beboer, flytter ind, beder vi om, at I deler information med os via vores bilag. Hvis I har spørgsmål undervejs, er I altid velkomne til at kontakte personalet, afdelingslederen eller administrationskontoret.
Vi har digitaliseret vores skemaer, så vi skåner miljøet mest muligt. Det betyder, at du skal udfylde skemaerne og scanne dem til en pdf fil, som skal sendes til bredebo_post@ltk.dk. Hvis du har brug for hjælp, er du velkommen til at henvende dig til afdelingslederen eller administrationskontoret.
Bilag som skal udfyldes
Det er vigtigt, at vi har de korrekte oplysninger på pårørende, til dem der flytter ind. I bedes derfor udfylde formularen, så vi altid kan få fat i en pårørende.
Pårørende må gerne udfylde formularen om livshistorie og sende/aflevere den til os. Vi opfordrer til at livshistorien udfyldes sammen med den kommende beboer på plejehjemmet. De ansatte på afdelingen vil læse og tage udgangspunkt i livshistorien ifm. pasningen af din kære.
Servicepakken indeholder de ydelser, du kan tilvælge som beboer på Bredebo.
Udfyld venligst beregningsskemaet, så vi ved, hvilke ydelser du ønsker at modtage. Du kan læse mere om de individuelle ydelser ved at klikke her.
Når du har udfyldt formularen kan betalingen blive opkrævet via Betalingsservice. Den første opkrævning vil dog altid foregå via udsendelse af girokort. Ønsker man selv at tilmelde betalingen, kan man finde de relevante oplysninger på girokortet.
Her bedes du afkrydse om billeder taget ved f.eks. festlige lejligheder, hvor du er på må komme i vores husavis, opslag på afdelingen m.m. Vi sætter stor pris på at kunne dele de gode tider på Bredebo, så derfor betyder dit samtykke meget for os.