Gå til hovedindhold
Nyhed

Information til pårørende.

Information om covid-19, samvær med beboerne  og aktiviteter i gårdhaverne.

Kære pårørende til beboere på Bredebo.                                                                                               

Covid-19: Vi har ikke længere beboere med Covid-19 og den ene beboer, som var  indlagt, er nu tilbage på Bredebo igen. 

Mulighed for udendørs besøg og gåtur:

Der er nu mulighed for udendørs besøg af pårørende samt en gåtur. Begge dele kan ske efter forudgående aftale med en leder.  

Fællessang og stolegymnastik i gårdhaverne:

Fra tirsdag den 28.04.20, vil der indtil videre, være fællessang hver tirsdag. Fra strategiske steder i gårdhaverne vil der blive sunget op mod altanerne, hvor beboere og personale kan synge med. Hver beboerne får udleveret et sanghæfte, som er personligt, således at vi mindsker muligheden for smittespredning.

Stolegymnastik starter onsdag den 29.04.20 i Syd-gårdhaven. Der vil indtil videre være stolegymnastik hver mandag i Nord-gårdhaven og hver onsdag i Syd-gårdhaven. Stolegymnastikken foregår også udenfor og alle vil selvfølgelig sidde med 2 meters afstand. Vi sørger for at spritte stolene af.

Vi glæder os til mere aktivitet og musik på Bredebo igen.

    Venlig hilsen

                         Ledelsen