Gå til hovedindhold
Nyhed

Kære pårørende til beboere

Hermed en lille hilsen til jer - en hilsen med afsæt i den pandemi, som blev erklæret d.11.marts 2020 – så tænker jeg, at I har brug for at høre lidt om hvordan hverdagen går herinde hvor alting – for en stund - er forandret.

Kære pårørende til beboere på Bredebo                                                                                     

I vindfanget, ved indgangen fra Mølleåparken, står der et bord, hvor du kan sættes ting til beboerne. Vi modtager alt fra fx telefoner, i-Pad, briller, blomster, chokolade mm. Når du har sat noget, skal du ringe til 4597 6102 og informere personalet om det og så vil personalet hente det og give det til beboeren.

Vi er gerne behjælpelige med at formidle besked via telefonopkald, Skyper eller andet til beboere. Vi svarer på ALLE henvendelser og vil gøre alt inden for rammerne for at imødekomme ønsker fra beboere og pårørende. Nogle beboere behøver ikke hjælp de klarer kontakten selv.

Vi iværksætter aktiviteter og små gåture med beboere på afdelingerne. Vi er også gerne behjælpelige med at åbne døre eller vinduer, så I kan tale med beboerne efter aftale og henvendelse til os.

Dagene her er ikke ens. F.eks. samler vi 3-4 beboere - med stor afstand imellem dem - rundt om et spisebord og her kan der foregå en lille aktivitet, sang, musik eller de kan evt. spise sammen.

Vi er opmærksomme på de beboere, der er ved at blive kede af det. Her gør vi en ekstra indsats målrettet den enkelte.

Vi observerer også beboernes fysiske tilstand og der vil være beboere, der ikke kan det samme som før Corona restriktionerne, men vi er opmærksomme og gør, hvad vi kan for at de bevarer deres funktionsniveau.

Vi håber vejret bliver godt i den kommende tid, således vejret kan nydes fra vores dejlige solrige altaner.

Tak for jeres forståelse og samarbejde i denne usædvanlige situation.

Mvh Ledelsen

 

Tina Bardrum

Plejecenterleder

 

4597 6101