Her finder du en oversigt over, hvad der sker på Plejecenter Bredebo.
Vi vil så gerne tage beboerne med på tur f.eks museums- og restaurant besøg. Dette kræver imidlertid, at beboerne har et Coronapas.
Derfor vil vi meget gerne bede pårørende om at lægge beboerens Coronapas (evt en kopi) i en kuvert i lejligheden.
Hvis beboeren er fritaget for digital post, vil Coronapasset blive sendt med fysisk post og lagt i beboerens postkasse på Bredebo. I disse tilfælde opfordres pårørende til at tømme postkassen og lægge Coronapasset i lejligheden.
Venlig hilsen
Ledelsen
Så kom den glædelig nyhed. Vores dejlige cafè åbner igen mandag den 26. april og alle er igen velkomne.
Afdelingsleder Birgit Andreasen har valgt at søge nye udfordringer og fratræder sin stilling ultimo marts måned.
Sygeplejerske Anette M. Billesbølle konstitueres som afdelingsleder i april og maj måned.
Det er glædeligt at kunne meddele at alle beboere, der blev testet 2. gang den 8. marts, er testet negative.